Filtrering er en adskillelse af urenheder fra væsken. Væsken strømmer gennem et porøst medium og afsætter urenhederne på eller i mediet. Filterhjælp er et formalet materiale som blandet med den væske der skal filtreres hjælper med at fjerne urenheder uden stort trykfald. Filterdugen holder på kagen. Filterhjælpen danner et porøst lag på dugen, og således er filterhjælpen det filtrerende medium der fanger urenhederne der skal fjernes og forhindrer dem at sætte sig i dugen.
Filterhjælp filtrering er af mekanisk, ikke kemisk art. Ujævne uregelmæssigt formede partikler sammenfletter og dækker på en måde der efterlader op til 90% tomrum eller åben plads. Disse tomrum danner billioner af mikroskopiske fine mellemrum mellem filterhjælp partiklerne. Størrelsen af disse åbninger er så små at urenhederne filtreres fra væsken. De uendelige mange åbninger giver en hurtig gennemstrømning og glimrende klarhed. Filterhjælpen er let i vægt, inaktiv og danner stærkt porøse filterkager til at bevare fri strømning af væsken. Partiklernes struktur skal være sådan, at de ikke pakker for tæt sammen. Ikke alene tillader perlite høj begyndelses- strømning af væsken men skaffer også poreplads til at fange og binde urenhederne og efterlader en høj procentdel kanaler åbne for fortsat gennemstrømning. Kornfordelingen skal være tilpasset for at give en forbelægning på en grovmasket dug og stadigvæk give et ønsket flow og klarhed.
Nordisk Perlites filterhjælp opfylder disse kriterier. De er tilgængelige i mange typer til alle anvendelser.
Tilførsel af filterhjælp i væsken der skal filtreres kaldes bodyfeed.
Type og kvalitet samt mængde der tilføres er afgørende for at opnå det højeste flow med ensartet og ønsket klarhed. Dosering af filterhjælp varierer efter indhold af urenheder og andre variable specielt til hver anvendelse. Normalt er ½ procent passende. Ofte anvendes som tommefingerregel samme mængde Perlite som mængden af urenheder. Perliten kan blandes direkte i beholderen med væske, der skal filtreres eller doseres fra en beholder ind i filter indløbet.
Nordisk Perlite ApS © 2009