PERLITEBETON
Hovedanvendelse:
Perlitebeton
blandet med cement og vand giver en
let, isolerende beton anvendelig for bl.a. tage, gulve, etageadskillelser,
isolerende blokke og – elementer.
Da Perlite er et af markedets
letteste tilslagsmaterialer anvendes
det med fordel, hvor der ønskes høj isoleringsevne.
Begrænsninger:
Perlitebeton
kan ikke anvendes i lange bærende
elementer da trykstyrken er begrænset (se tabel 1). Anvend ikke Perlitebeton mellem 2 dampspærrer uden
at ventilere den.
Tekniske data:
Perlitebeton
giver bedre
isoleringsevne ved en given
rumvægt end anden isoleringsbeton.
Perlitebetonblandinger kan specificeres inden for vide
grænser efter de fysiske egenskaber, der ønskes. Rumvægten for tør Perlitebeton kan vælges mellem
230 – 1600 kg/m³. De lave rumvægte giver de bedste isolationsværdier
(λ10 fra 0,06 – 0,4 W/m°C). Se endvidere tabel 1.
Perlitebetons gode
isoleringsevne og lave rumvægt
reducere materialevægten og indbygningshøjden sammenlignet med andre lette
tilslag.
Ved en bestemt
λ - værdi skal mindre materialemængde
transporteres, både målt efter vægt og rumfang. Perlitebeton kan blandes og transporteres på samme måde som anden
beton.
Anvendelser:
Gulve:
I uopvarmede perlitebetongulve
som underlag for tæpper og vinyl fås en høj trykstyrke ved iblanding af sand
jvf. Tabel 1.
Hvis der skal lægges fliser anbefales en blanding 1: 4, t = 50 mm. Er
gulvet opvarmet ved varmerør eller elektrisk kabel anbefales det at støbe perlitebetonlag 1:8, placere
varmerørene eller – kablerne på dette og der udstøbes mindst 40 mm beton
ovenpå. Perlite er inaktivt og vil
ikke korrodere stålrør.
Etageadskillelser:
I etageadskillelser ønskes vægten ofte reduceret.
Anvendelsen af Perlitebeton oven på
bærende beton, stål o. lign. reducerer vægten. I forhold til normal beton spares
ofte 50% vægt.
Perlitebeton som afretningslag er meget anvendt, på
grund af den lave vægt og gode bearbejdelighed, 40 – 50 mm Perlitebeton giver en god reduktion af støjtransmissionen.
Flade tage:
Perlitebeton
anvendes til varmeisolation og brandisolation I flade tagkonstruktioner.
Ofte støbes Perlitebeton ovenpå
profilerede stålplader I en tykkelse på 50 – 100 mm.
Der opnås en brandbestandighed på 2 –3 timer .
En sandwichkonstruktion af Perlitebeton og Polystyren anvendes også.
Elementer og blokke:
Vægelementer og byggeblokke fremstilles af Perlitebeton, den dyre autoklavering
undgås.
Skorstenselementer til ovne er eksempler, hvor Perlitebetonens bestandighed ved høje temperaturer udnyttes. Her
anvendes Perlitebeton alene eller
med andre tilslag som pimpsten.
Andre
anvendelser:
Perlitebetonens store lydabsorption udnyttes I
dækelementer og I T –T bjælker hvor der er indstøbt et lag Perlitebeton. Ren Perlitebeton
efter en af blandingerne I tabel 1
Anvendes. Sand bør ikke iblandes, idet rumvægten skal
holdes lav for at opnå størst mulig lydabsorption. I indkørsler og veje, hvor
der er udlagt varmekabler udstøbes isolerende Perlitebeton under varmekablerne for at mindske varmetabet.
Perlitefyld ved efterisolering af skorstene samt
isolerende foring til kedler og ovne er andre eksempler.
Endvidere anvendes Perlitebeton
som brandisolering ved kabel – og rørgennemføringer i vægge og
etageadskillelser.
Blanding:
Blandemaskiner med lave omdrejningstal anbefales ( 20
–100 o/min.).
1.
Bland alle materialer med undtagelse af Perlite ( cement, vand, tilsætningsstoffer og evt. andre tilslag ).
2.
Tilsæt al Perlite og forsæt med
at blande indtil materialet er ensartet blandet, 2 – 3 min. er normalt
tilstrækkelig. Bland aldrig mere end 4 min. så ødelægges Perlitekornene. I modsætning til anden beton giver et højt
vandindhold bedre styrke I Perlitebeton.
3.
Perlitebeton kan tromles, vibreres eller presses.
4.
Hærdning. Langsom hærdning anbefales. Overfladen må ikke udtørre de første
dage. Damphærdning kan anvendes.
Ved lave vandcementtal forvandes Perlite.
Udstøbning:
Perlitebeton
udstøbes som enhver anden beton. Den kan pumpes og er endvidere let at afrette.
Tabel 1